Udlejning af vildmarksbad

Få en 40 grader varm oplevelse i et vildmarksbad fra Levinatur. Lej det til en romantisk aften, til fødselsdagen, brylluppet, juleaften, til det næste firmaarrangement eller bestyrelsesmøde.

En tur i vildmarksbad er noget de færreste glemmer. Forestil dig oplevelsen af at sidde en frostklar decembernat omgivet af 40 grader varmt vand mens stjernerne lyser ned til én. Det er en sjælelig og autentisk oplevelse, som mætter på alle måder.

Er man sammen med familie eller gode venner, styrker en tur i vildmarksbad den gode relation og ligger op til dybe og nærværende snakke, med dem man holder af. Nyd lyden af ovnen der knitrer med sødlig duft af bøgebrænde, det varme vand, naturen og den friske luft, roen og trygheden. Dét er velvære!

Garanti: God service og høj hygiejne

Det varme vand sætter gang i blodcirkulationen, samtidig med at blodtrykket falder. Har du ømhed eller smerter, så aftager de stille og roligt efterhånden, som kroppen bliver varmet igennem. Når kroppen slapper af, får man også ro i sindet. Et vildmarksbad er derfor også godt, hvis du har brug for at koble helt af mentalt.

Vildmarksbadet fra Levinatur er bygget i hårdt robinietræ som er en smuk og holdbar træsort. Jeg garanterer høj hygiejne og god service – hver gang!

Rent praktisk foregår det sådan, at jeg kommer ud med karet, klodser det op hvor det skal stå, fylder/pumper vand i karet og tænder op i ovnen. Mellem 2,5 – 3 timer senere (afhængigt af årstid) er vandtemperaturen oppe på 38-40 grader og vildmarksbadet er klart til brug.

Husk at drikke vand under opholdet!

Herunder ser du prisen for leje på Ærø.  Jeg kommer også på fastlandet mod merpris.

Ring eller mail venligst for forespørgsler – f.eks. vedr. leje på weekend eller ugebasis. Tlf. +45 20306916 eller mail@levinatur.dk

Prisinformationer

Pris på Ærø inkl. levering, opfyring og brænde
Eksklusiv almindeligt vand (12 timers leje)
2.400 kr.

Kalender er ved at loade...
Powered by Booking Calendar
- Ledig
14
- Reserveret
14
- Afventer
captcha

Det er nu næsten blevet en tradition at vi den sidste søndag i januar inviterer til Store Vinterbaderdag. Det tiltrækker ca. 500 mennesker, hvoraf ca. halvdelen kaster sig i bølgerne ud for hotellet kl. 11. Herefter forkæles de med suppe, kaffe og ”en lille en”, ligesom de frit kan benytte den opstillede sauna og vildmarksbadet. Badet og saunaen er leveret af Levinatur – opstillet, opvarmet – og en virkelig lækker oplevelse for vore gæster til Store Vinterbaderdag.

Hotel Christiansminde, Svendborg

Det var skønt at sidde i vildmarksbadet og mærke varmen. Ligeså skønt var det at sidde på kanten og mærke kuldegraderne. Vekselvirkningen gør godt for sindet og kroppen.

Rasmus Grube, Århus